Til forside <- Historie:
Begyndelsen, - en intro <- Historien bag..

Begyndelsen

Historien bag valgmenighedens oprettelse

Holbæk og omegn
I lighed med flere andre frie menigheder går Vallekilde Valgmenigheds historie længere tilbage end til dens oprettelse: Først en folkelig vækkelse på egnen, siden
en højskole og endelig beslutningen om at danne en fri menighed. Vallekilde Højskoles og Vallekilde Valgmenigheds opståen skal dog ikke blot ses i lyset af den folkelige op-vågnen på Holbækegnen i sidste halvdel af 1800-tallet, med især skræddersvend og lægprædikant Jens Pedersen fra Fårevejle og kapellan Villiam Johan Hoff i Vallekilde som foregangsmænd, - den har også sine rødder i hovedstaden.

Ernst Trier hos Grundtvig
En dag i 1859 tog den unge teologistuderende Ernst Trier, der ofte sad på kirkebænken i Vartov, mod til sig og gik op til Grundtvig. Trier var ganske vist blevet advaret mod "den gamle", der ikke altid var tilpas med at få besøg og ofte svarede med enstavelsesord. Ernst Trier har da også fortalt, hvordan han måtte gå voldsomt til Grundtvig for overhovedet at få en samtale i gang. Men da Trier lod et par ord falde om, hvor ulykkelig han havde været over at gå i den latinske skole, spidsede den gamle ører, - og snart var det Grundtvig, der talte, og Trier, der lyttede. Og det endte med, at Grundtvig sagde til Trier: "Kom bare igen unge menneske, når der er et eller andet De har lyst til at tale med mig om." Og det benyttede Trier sig af...

Ernst Trier - og Grundtvigs højskoletanker
Da Ernst Trier i 1864 kom hjem fra krigen, sagde Grundtvig ganske enkelt til ham, at nu var tiden kommet, hvis Danmark skulle komme levende igennem de ulykker, der regnede ned over landet. De, der havde mod og evne, skulle gå ud og rejse den folkehøjskole, Grundtvig i så mange år havde tryglet om at få gjort til virkelighed.

Hvorfor netop Vallekilde?
Trier fulgte opfordringen og rejste højskolen i Vallekilde - i 1865. Når det netop blev Vallekilde, skyldtes det dels Grundtvigs eget forslag til Trier om "et sted på Holbækegnen" og dels den grundtvigske præst V.J. Hoff, der siden 1860 havde været kapellan i Vallekilde hos sin svigerfar. Trier og Hoff havde truffet hinanden på Fyn i 1864, da de begge var ovre at tale til de danske soldater dér, - og de blev venner for livet.
Måske det heller ikke var helt ligegyldigt, at Grundtvigs farfar havde været præst på egnen, først på Sejerø, senere i Vallekilde-Hørve, hvor han også ligger begravet.
Og Grundtvigs far havde såmænd været præst på Odden, før han kom til Udby. Også på mødrene side havde Grundtvig tilknytning til området, - hans mor var født i Egebjerg, lidt syd for Nykøbing.

Ernst Triers første tid i Vallekilde
Umiddelbart kunne det se ud som om, det gik let og smertefrit for Ernst Trier at få gang i sin højskole, - der gik blot et år fra han havde besluttet sig for sagen til det første elevhold kunne begynde i lejede lokaler, og allerede i 1866 fik skolen sin egen bygning; men virkeligheden er mere barsk:

Mange folk på egnen var imod både den grundtvigske for-ståelse af kristendommen og tanken om en højskole. Af Triers brevveksling med sin kommende hustru, Marie Abel, fremgår det tydeligt, hvordan han må kæmpe sig frem - for at skaffe jord, penge og goodwill. Ikke let at bære, når man er en utål-modig ildsjæl. Men anstrengelserne bærer frugt: Eleverne strømmer ind, nye bygninger og nye fagområder kommer efterhånden også til: Håndværkerskole, fiskeriskole, væve-skole m.m. Og gymnastikken, ikke at forglemme!

Øvelseshuset og gymnastikken
I 1884, samtidig med, at det nye øvelseshus bliver bygget, indfører Ernst Trier den "Lingske gymnastik" fra Sverige. - Noget af en revolution i en tid, hvor gymnastikken ellers havde et ret militant præg. Vallekilde blev også den første højskole med en delingsføreruddannelse, ligesom der tidligt indførtes kvindegymnastik.

Højskolens bygninger
Af Vallekilde Højskoles bygninger står Øvelseshuset, tegnet af Martin Nyrop, nok som det ypperste, - bygget i udpræget nordisk stil, nærmest som en vikingehal, og dertil smukt deko-reret. Men højskolens øvrige bygninger giver også mindelser om forgange heltetider, hvor (som der står at læse over ind-gangen til Øvelseshuset) "dag og dåd er kæmperim", - den smukke billedsal f.eks. med motiver fra saga og bibelhistorie, malet af Ernst Triers søn, Troels Trier. Det skal da også nævnes, at højskolens oprindelige grundplan var udformet som en Torshammer!

Pastor Hoff og de grundtvigske i Vallekilde
Det siger sig selv, at folkene omkring højskolen gik i kirke hos den gode kapellan Hoff, - det var jo dengang folkeoplysning og kristendom helt naturligt gik hånd i hånd! Og efterhånden blev flere og flere på egnen tiltrukket af den grundtvigske forkyndelse.

Så til Ubberup!
I 1874 blev V.J. Hoff imidlertid kaldt til den nyoprettede valg-menighed i Ubberup, - og de grundtvigske i Vallekilde fulgte med. Man kørte med hest og vogn til gudstjeneste i Ubberup, eller gik. Muntre beretninger er overleveret om "de vakte", der sang af hjertens lyst på vej hjem fra kirke, mens bønder og andet godtfolk langs vejene rystede på hovedet… Hver anden søndag kunne man dog "nøjes" med at gå på højskolen, hvor Ernst Trier prædikede.

Korskirken indvies 8. oktober 1882
Da flere efterhånden syntes, det blev for besværligt at tage så langt som til Ubberup for at høre en grundtvigsk forkyndelse, enedes menighedskredsen i Vallekilde omsider om at bygge, hvad man vel kunne kalde en "annekskirke" til Ubberup Valg-menighedskirke. Og da først den endelige beslutning var taget i februar 1882, gik der ikke lang tid før tegningerne af Korskirken var udformet af Andreas Bentsen, bygmester og lærer ved håndværkerskolen i Vallekilde. Skolens elever blev ind-draget i byggeriet, ligesom også lokale håndværkere tog del i arbejdet. Allerede samme år stod kirken færdig og kunne indvies den 8. oktober!

Ernst Trier og Hoff skiftes til at prædike
Selv om Vallekildekredsen nu havde egen kirke, ønskede man ikke egen præst, - man ville nødigt skilles fra V.J. Hoff. Så fik man da en ordning i stand, hvor Hoff kom til Korskirken i Vallekilde for at holde gudstjeneste en gang om måneden, mens Trier prædikede hver anden søndag.

Valgmenighedens første præst
Da Hoff i 1894 blev kaldt til Vartov frie menighed, var tiden moden til at få sin egen præst i Vallekilde. I 1895 blev valg-menigheden officielt anerkendt, og samme år stadfæstedes Thorvald Helveg, tidligere præst for den danske menighed i Chicago, som menighedens første selvstændige præst. Helveg var ikke fra begyndelsen på fuld tid, men måtte supplere sit præstekald som lærer på højskolen, hvor han også havde sin bolig.

Præsteboligen opføres
Da Thorvald Helveg efterhånden følte det utilfredsstillende at skulle dele kræfterne mellem højskole og kirke, frigjorde me-nigheden ham for højskolearbejdet, og han kunne koncen-trere sig om præstegerningen. I 1900 blev der bygget selv-stændig præstebolig, efter tegning af Andreas Bentsens søn, Ivar Bentsen.